Arktisk lavenergihus i Sisimiut

Grønlandske lærlinge og ingeniørelever og lavenergihuset

Tømrerlærlinge ved Sanaartornermik Ilinniarfik (Bygge- og Anlægsskolen) forventes at deltage i udførelsen af de udvendige arbejder med terrasse, trapper og skur.

Også htx-afdelingen på skolen vil inddrage lavenergihuset i undervisningen i teknologi.

Arktisk ingeniørstuderende har i planlægningsfasen anvendt lavenergihuset som regneeksempel ved vurdering af bærende konstruktioner og energiforbrug. Kunne det udformes anderledes, og hvad ville det betyde? Medens huset bliver bygget, vil de kunne følge omsætningen fra tegning til fysisk virkelighed, og specielt hvordan de lavenergitekniske detaljer udføres i praksis.

Når huset står færdigt, og måleprogrammet er i gang, vil måleresultaterne blive anvendt i undervisningen.
• Hvor godt kan regnemodellen beskrive, hvad der faktisk sker?
• Vil husets energiforbrug i virkeligheden blive lige så lavt, som forskerne regnede ud, inden lavenergihuset blev bygget?
• Vil solfangerne give så meget varmetilskud, som man på forhånd havde regnet med?
• Hvordan vil varmevekslersystemet klare sig i de koldeste perioder?

Det bliver spændende at følge for elever, lærlinge, studerende og lærere.